Hyggepianist

Søger du Hyggepianist?




Her finder du rutineret hyggepianist til bryllup, fødselsdag, familiefest, konfirmation, reception, jubilæum m.m.


Musik af høj kvalitet

Leveret af professionel konservatorieuddannet musiker med 25 års erfaring.


Afdæmpet og elegant klavermusik

Du får stilrent klaverspil med et varieret repertoire - UDEN rytmeboks eller skåleviser.


Landsdækkende service

Mulighed for booking af hyggepianist i hele landet.


Anmelderrost pianist

Du får en rutineret hyggepianist, der både kan sit håndværk og som er god til at tilpasse musikken til arrangementet.


Konkurrencedygtige priser

Book hyggepianist fra kr. 5.500



Garanti for en god musikalsk oplevelse!


Det er ALTID mit mål som musiker at levere en super god oplevelse for mine kunder, og jeg lægger mig altid i selen for at nå dette mål.


Her er et lille udpluk af andre kunders anmeldelser af hyggepianisten.


Bedømt som Fremragende på Trustpilot med 4.8 ud af 5 stjerner!


❇️ "BEST Money ever spend!"


❇️ "En stor tak til Christian for dejlig musik"


❇️ "Fantastisk til bryllupper/fester"


❇️ "Christian leverer varen!"


❇️ "Det kunne ikke have været mere perfekt.

Hyggepianist til rund Fødselsdag

Om Hyggepianisten


Mit navn er Christian Wandel.

Jeg tilbyder afdæmpet klavermusik til alle typer af arrangementer.

Jeg har i 25 år optrådt som hyggepianist til bryllupper, fødselsdage, konfirmationer, receptioner, koncerter, udstillinger, ferniseringer, V.I.P.-arrangementer m.m.


Jeg er uddannet musiker fra Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus og har en meget bred musikalsk erfaring samt en god tilpasningsevne, hvilket kommer til udtryk til et hvert givent arrangement. Spillestilen og repertoiret bliver tilpasset nøje efter omgivelserne og omstændighederne. Genremæssigt spiller jeg bl.a.  pop, jazz, blues, rock, swing, soul, dansk sangtradition, musicals m.m.


Uanset om jeres arrangement/fest skal holdes i Jylland, på Fyn eller Sjælland, kan jeg tilbyde musik til jeres arrangement. Jeg kører hele landet rundt og medbringer gerne el-klaver, hvis der ikke forefindes et godt akustisk instrument på stedet hvor arrangementet skal foregå.


Jeg ser frem til at være Hyggepianist eller Middagspianist/Dinnerpianist til jeres arrangement.


Band til festen

Har I brug for anden musik, som f.eks. band til dansen, så har jeg også mulighed for at tilbyde dette. Jeg har et rutineret festband som kan levere den bedste musikoplevelse og holde jer og jeres gæster på dansegulvet hele aftenen/natten. Se/Hør mere her


Et sangindslag 

Mangler I musik i form af et indslag, kan dette altid tilkøbes, når I booker hyggepianist.

Der optrædes typisk med 1-5 sange i ét indslag til middag eller f.eks. med 1-3 ønskesange til en vielse forud for bryllupsfesten kombineret med evt. akkompagnement til fællessalmer.

Jeg har stor erfaring med at levere musik til kirkelige og borgerlige vielser både indendørs og udendørs. Se/Hør mere her

Vejledende Priser

Musikken er af høj kvalitet, men priserne er konkurrencedygtige sammenlignet med andre professionelle pianister på højt musikalsk niveau.


Priserne for hyggepianist varierer en smule fra arrangement til arrangement og afhænger bl.a. af sæson, tid, sted, varighed samt instrumentløsning.


Reception på op til 3 timer: pris fra 4.900 DKK

Middagsarrangement på op til 5 timer: pris fra 6.900 kr.

Helaftensarrangement med hyggepianist/dansemusik solo: pris fra 9.900 kr.

Et helaftensarrangement med hyggepianist/sanger + band: pris fra 19.900 DKK


Der udregnes altid en specifik pris på musikken ud fra det enkelte arrangement og ovenstående priseksempler skal derfor ses som vejledende.

Hyggepianist til bryllup, fødselsdag, reception m.m.

Send direkte forespørgsel

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Booking info


Hvis jeg er ledig den pågældende dag, hvor dit arrangement skal holdes, tilsendes et tilbud på musikken til dit arrangement.

Takker du ja til det fremsendte tilbud, vil der blive lavet en skriftlig aftale på musikken.


Booking sker gennem:

Wandel Music

CVR. 37330353

www.wandelmusic.dk

post (a) wandelmusic.dk

tlf: 20 888 159


I forbindelse med booking opkræves et depositum

Størrelsen på depositum ligger på 25% (min. 1.500 kr pr. booking)


Hyggepianist til Bryllup

Ofte stillede spørgsmål til pianisten




Her finder du lidt uddybende info. Mangler du svar på et spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.


Hvad er din musikalske baggrund?
Jeg har spillet klaver siden jeg var 8 år gammel har fra alderen 8-28 modtaget undervisning på både musikskole-, MGK- og konservatorieniveau.

Min rejse som hyggepianist og selskabsmusiker begyndte da jeg som 16-årig havde mine første jobs til runde fødselsdage, receptioner, konfirmationer og bryllupper.

Jeg har nu siden år 2000 optrådt til utallige arrangementer i hele Danmark og har fået opbygget et solidt og varieret repertoire, der stadig vokser sig større, samt fået opbygget mange gode erfaringer gennem årene, som mine kunder kan drage stor nytte af.

Ud over at være aktiv som pianist optræder jeg som rytmisk solosanger og med bands. Jeg underviser og optræder desuden sammen med to rytmiske kor i mit faste daglige virke.


Hvor spiller du?

Jeg spiller på Sjælland, Fyn og i Jylland og dækker således det meste af landet.


Vi skal holde festen på en af de mindre danske øer, kan du alligevel spille for os?

Ja, det kræver blot at I sørger for overnatning, såfremt jeg ikke kan komme hjem når jeg er færdig med at spille.


Er prisen inkl. transport?

Ja, tilbudet I modtager er inklusive transport.


Er prisen inkl. moms?

Der pålægges ikke moms på musikken, da udøvende musikvirksomhed er momsfritaget.


Hvad nu hvis der ikke er klaver på stedet hvor vi holder festen?

Jeg medbringer gerne el-klaver, såfremt der ikke forefindes brugbart klaver/flygel på stedet for arrangementet.


Vores gæster tager måske sange med, kan du spille de fleste melodier?

Jeg har i mine 23 år som hyggepianist oplevet rigtig mange melodier brugt som fællessange, så jeg kan spille til de fleste. Kommer der én som jeg ikke kender, har jeg heldigvis et godt gehør. Vil I være på den sikre side, er det altid en god idé at melde sange/indslag ind på forhånd, evt. via toastmaster.


Synger du med på fællessange?

Jeg synger som udgangspunkt ikke med på fællessange, men sørger for et solidt klaver-akkompagnement, der er nemt for jeres gæster at synge til.


Hvordan er din spillestil?

Som hyggepianist ser jeg det som min rolle at spille hyggelig baggrundsmusik der ikke overdøver arrangementet, men stadig kan høres. Jeg er meget opmærksom på hvad der foregår i lokalet, og sørger for at musikken afspejler stemningen. Skal der f.eks. til at holdes en tale, sørger jeg for at afrunde den melodi jeg er igang med at spille, så den ikke stopper brat, men gir en naturlig overgang til indslaget.


Hvordan udvælger du repertoriet?

Jeg plejer at udvælge repertoiret så der er noget for en hver smag. Både for de unge, de voksne og de ældre. Derfor spænder mit repertoire også over mange forskellige genrer fra forskellige epoker af musikhistorien. F.eks. jazz, evergreens, populærmusik, rock, soul, swing, bossanova, filmmusik, lidt klassisk musik, danske viser, store internationale hits fra de seneste 7 årtier m.m. Jeg lader mig ofte inspirere af den musik der er fremme i tiden, og det er derfor meget normalt at jeg spiller flere af de sange der er aktuelle i radioen/på tv. I kan se et udvalg af mit repertoire her (Åbner i nyt vindue)


Spiller du op til skålesange?

Jeg spiller ikke uopfordret op til skålesange. Men spiller naturligvis gerne med, hvis jeres gæster selv skulle finde på at bryde ud i sang.


Vi vil gerne have et band til dansen, har du et band eller spiller du solo til dans?

Ja, jeg har gennem mange år optrådt med flere bands til dans, og har både et band på Sjælland og et band i Jylland, så der er mulighed for at levere musik til dansen i hele landet. Bandet kan variere i størrelse efter jeres ønsker og budget, men typisk optræder vi som 3-mands- eller 4-mands orkester.

Det er flere gange sket at jeg har optrådt solo til dansen med klaver/sang, dog foretrækker jeg at have ekstra musikere med, når der skal spilles op til dans, da det efter min erfaring giver det bedste resultat.

Læs mere om festbandet


Hvornår ankommer du?

Jeg sørger for altid at være i god tid, når jeg skal optræde, så typisk møder jeg ind omkring 30-60 minutter før spilstart, så jeg kan nå at finde mig til rette samt sætte evt. medbragt udstyr op i lokalet og få vendt aftenens program med køkkenet og evt. toastmaster.

Skal jeg ikke kun optræde som hyggepianist, men også med band til dansen vil jeg typisk ankomme 2-3 timer før start på middagen, så jeg kan nå at sætte PA- og lysudstyr op til dansen før middagen starter.


Er det muligt at tilkøbe ekstra time, hvis vi får brug for mere musik på dagen?

Ja, hvis I får brug for mere spilletid, kan der i de fleste tilfælde tilkøbes ekstra time(r)


Hvad tøj har du på?

Jeg optræder stort set altid i mørkt jakkesæt med hvid skjorte samt slips/butterfly.


Skal du have mad?

Det er kotume, at der serveres mad til musikere der spiller til middagsarrangementer. Typisk tager køkkenet noget fra af den bestilte menu eller laver særskilt "musikermad". Husk at gøre køkkenpersonalet opmærksom på at I har booket musiker, der også skal have mad.


Hvad nu hvis vi bliver nødt til at aflyse?

Når I har booket musik, har I på forhånd lagt beslag på musikeren/musikerne på den givne dag, og dermed frataget musikeren/musikerne muligheden for at tage andre opgaver ind på dagen i det bookede tidsrum.

Derfor er I som arrangører som forpligtet til at betale det aftalte honorar uanset om arrangementet gennemføres eller ej.

Afbestillingsgebyrets størrelse afhænger af hvor tæt på arrangementsdatoen der aflyses.

Da jeg som udøvende musiker lever af indtægterne fra min musik, er det desværre nødvendigt med denne afbestillingspolitik.


Hvad gør vi hvis du bliver syg?

Jeg har i mine mange år som professionel musiker kun 1 gang måttet melde mig syg (pga. Corona).

Skulle uheldet være ude, sørger jeg naturligvis for at hjælpe med at finde en anden løsning til jer.

Jeg har samarbejde med mange dygtige pianister fordelt over hele landet.


Har du flere spørgsmål til hyggepianisten?

Du er meget velkommen til at kontakte mig