Her finder du uddybende info. Mangler du svar på et spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.
Hvor spiller du?
Jeg spiller på Sjælland, Fyn og i Jylland og dækker således det meste af landet.
Vi skal holde festen på en af de mindre danske øer, kan du alligevel spille for os?
Ja, det kræver blot at I sørger for overnatning, såfremt jeg ikke kan komme hjem når jeg er færdig med at spille.
Er prisen inkl. transport?
Ja, tilbudet I modtager er inklusive transport.
Er prisen inkl. moms?
Der pålægges ikke moms for musikken, da udøvende musikere er momsfritaget.
Hvad nu hvis der ikke er klaver på stedet hvor vi holder festen?
Jeg medbringer gerne enten el-klaver eller digital flygel alt efter hvad I ønsker.
Hvornår ankommer du?
Jeg sørger for altid at være i god tid, når jeg skal optræde, så typisk møder jeg ind op til 1 time før spilstart, så jeg kan nå at finde mig til rette samt sætte evt. medbragt udstyr op i lokalet og få vendt aftenens program med køkkenet og evt. toastmaster.
Hvad koster en ekstra time, hvis vi får brug for mere musik på dagen?
På dagen takseres 600 kr. pr. ekstra halve time.
Vores gæster tager måske sange med, kan du spille de fleste melodier?
Jeg har i mine 20 år som hyggepianist oplevet rigtig mange melodier brugt som fællessange, så jeg kan spille til de fleste. Kommer der én som jeg ikke kender, har jeg heldigvis et godt gehør. Vil I være på den sikre side, er det altid en god idé at melde sange/indslag ind på forhånd, evt. via toastmaster.
Synger du med på fællessange?
Jeg synger ikke med på fællessange, men sørger for et solidt akkompagnement, der er nemt for jeres gæster at synge til.
Hvordan er din spillestil?
Som hyggepianist ser jeg det som min rolle at spille hyggelig baggrundsmusik der ikke overdøver arrangementet, men stadig kan høres. Jeg er meget opmærksom på hvad der foregår i lokalet, og sørger for at musikken afspejler stemningen. Skal der f.eks. til at holdes en tale, sørger jeg for at afrunde den melodi jeg er igang med at spille, så den ikke stopper brat, men gir en naturlig overgang til indslaget.
Hvordan udvælger du repertoriet?
Jeg plejer at udvælge repertoiret så der er noget for en hver smag. Både for de unge, de voksne og de ældre. Derfor spænder mit repertoire også over mange forskellige genrer fra forskellige epoker af musikhistorien. F.eks. jazz, evergreens, populærmusik, rock, soul, swing, bossanova, filmmusik, lidt klassisk musik, danske viser, store internationale hits fra de seneste 7 årtier m.m. Jeg lader mig ofte inspirere af den musik der er fremme i tiden, og det er derfor meget normalt at jeg spiller flere af de sange der er aktuelle i radioen/på tv. I kan se et udvalg af mit repertoire her (Åbner i nyt vindue)
Spiller du op til skålesange?
Jeg spiller ikke uopfordret op til skålesange. Men spiller naturligvis gerne med, hvis jeres gæster selv skulle finde på at bryde ud i sang.
Vi vil gerne have et band til dansen, har du et band eller spiller du solo til dans?
Ja, jeg har gennem mange år optrådt med flere bands til dans, og har både et band på Sjælland og et band i Jylland, så der er mulighed for at levere musik til dansen i hele landet. Bandet kan variere i størrelse efter jeres ønsker og budget, men typisk optræder vi som 3-mands- eller 4-mands orkester.
Det er flere gange sket at jeg har optrådt solo til dansen med klaver/sang, dog foretrækker jeg at have ekstra musikere med, når der skal spilles op til dans, da det efter min erfaring giver det bedste resultat.
Hvad tøj har du på?
Jeg optræder stort set altid i mørkt jakkesæt med hvid skjorte samt slips/butterfly.
Skal du have mad?
Det er kotume, at der serveres mad til musikere der spiller til middagsarrangementer. Typisk tager køkkenet noget fra eller laver "musikermad". Husk at gøre køkkenpersonalet opmærksom på at I har booket musiker, der også skal have mad.
Hvad gør vi hvis du bliver syg?
Jeg har i mine mange år som professionel musiker aldrig måttet melde afbud til et arrangement. Skulle uheldet være ude, sørger jeg for at hjælpe med at finde en anden pianist til jer. Har samarbejde med mange dygtige pianister fordelt over hele landet.
Hvad nu hvis vi bliver nødt til at aflyse?
Når I har booket musik, har I på forhånd lagt beslag på musikeren/musikerne på den givne dag, og som udgangspunkt er I derfor forpligtet til at udbetale det aftalte honorar, uanset om arrangementet fuldføres eller ej.
Kan vi ombooke uden ekstra omkostninger, hvis der kommer nye Corona-restriktioner, som forhindrer afviklingen af vores arrangement?
Ja, der er gebyrfri ombooking i tilfælde af lokale eller nationale nedlukninger pga. Covid-19 pandemien.
Dog kan der komme en prisdifference. F.eks. hvis ny dato ligger i en anden sæson, end den oprindelige eller ved tilvalg/udvidelse af arrangementet.
Du er meget velkommen til at kontakte mig
Hyggepianist.net
- En del af Wandel Music
Tlf: +45 20888159
Copyright @Wandel Music
All Rights Reserved